Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
Forfatter Indlæg
Link til denne post #14774
Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Efter Første Verdenskrigs afslutning ankom hospitalsskibe og troppetransportskibe til Københavns Frihavn med tusinder af krigsfanger fra de tyske krigsfangelejre. København var mellemstation på vejen hjem til Frankrig, Belgien, Italien, England osv., da videre transport ad landevej eller med tog gennem det krigshærgede Europa har været umulig. Mange tidligere krigsfanger var svækkede af sygdom, og nogle kom aldrig videre.

Jeg stødte i anden sammenhæng på ham her (obs kommentaren):
https://kbharkiv.dk/brug-samlingerne/soeg-i-indtastede-kilder/post/1-367156
Jules Beugnies (protokollerne har det lidt svært med de udenlandske navne)

Ud over at hans gravsten på Assistens Kirkegård er fotograferet og registreret i Wikimedia Commons, ses han også i et War Dead Register, så eventuelle nulevende slægtninge i Belgien ville kunne finde ham via Google. Det samme må gælde de øvrige.
https://www.wardeadregister.be/en/content/beugnies-3

Nogle har sikkert set det lille afsnit på Assistens Kirkegård, hvor nogle af de krigsfanger, der aldrig kom hjem, er begravet. Der er også afdelinger på Vestre Kirkegård.
På kbhbilleder.dk ligger en del interessante billeder. Søg på krigsfange* (krigsfange plus stjerne)

mvh. Eva

Link til denne post #14785
Forfatter
jeppec
Keymaster

Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv

Indlæg

Tak for historien Eva 🙂

Næste gang jeg er på Assistens så vil jeg kigge nærmere på krigsgravene.

Mhf. Jeppe

Link til denne post #14789
Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

En efterskrift:

Der stod en anden dødsdato for Jules Beugnies i det belgiske War Dead Register, hvad jeg først opdagede bagefter.
Jeg sendte dem en mail med links til foto af gravsten og til dødsattest og har nu fået et venligt svar tilbage. Deres database havde en fejl, som nu er rettet.

Forfatter
Indlæg
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.