Gå til hovedindhold
Københavns
Stadsarkiv

Emne: begravelser

Nogle skæbner gør dog mere indtryk end andre: I maj 1864 mistede smedesvend Carl Melby og hans kone Mariane alle deres 3 børn på 9, 3 og 2 år i en brand. Carl var netop hjemvendt fra krigen, da der gik ild i Borgergade 34, hvor familien boede. Bedre bemidlede borgere satte en indsamling i gang, så ægteparret kunne betale for børnenes begravelse og købe nye ejendele, da de også havde mistet alt, hvad de ejede. At indtaste de tre søskendes begravelser og enslydende dødsårsag gjorde så stort indtryk på den frivillige, at en undersøgelse af familiens videres skæbne blev sat i gang. Hjælpen gjorde at Carl og Mariane kom på fode igen og siden fik fire børn mere, hvor den ene døde af tuberkulose, 3 år gammel. 3 udsnit fra begravelsesprotokollerne, samt avisnotits om indsamling af hjælp til forældrene.
Nyhed –

Milepæl nået – Første del af de københavnske begravelsesprotokoller er indtastet

Oplysninger om over 300.000 historiske københavnere, der døde i perioden 1861-1912 er indtastet og søgbare på bl.a. navn og adresse. Tak til alle, der har bidraget!
Side

Begravelser i hele København 1861-1942

Begravelsesprotokoller er fortegnelser over begravelser på københavnske kirkegårde. Størstedelen af protokollerne er indtastede og du kan søge i indholdet. Resten kan du se i Kildeviseren.
Nyhed –

Begravelser – 80 års oplysninger om liv og død i København

Indtastningen af begravelser fortsætter. Nu også med ’lettere’ protokoller fra 1930'erne. Vil du være med til at taste?
Efter 1969 ligger oplysninger om begravelser i København som kartotekskort og ikke som protokoller.
Nyhed –

Flere kilder til begravelser i København på læsesalen

En ny aflevering fra Københavns kirkegårde gør det muligt at anvende kilder til begravelser til og med 1994 på stadsarkivets læsesal.
Nyhed –

100.000 begravelser tastet!

De flittige frivillige indtastere af begravelsesprotokollerne har rundet en flot milepæl. Men det er ikke det eneste, de har nået. Få flere tal her.
Var disse kvinder sundhed påvirket af deres stramt snørede korsetter? Blev deres fødsler vanskeligere? Man kan stille mange spørgsmål om sygdom og sundhed til data fra de indtastede begravelsesprotokoller. Foto: Kvinder foran Skydebaneselskabet på Vesterbrogade, 1906. Peter Elfelt, Københavns Museum
Nyhed –

Indtastede begravelser bringer os tættere på livet i fortidens København

Hvorfor indtaste begravelsesprotokoller? Professor i Historie Anne Løkke og forskningslektor Barbara Revuelta fortæller om, hvorfor de indtastede data er vigtige.
Skærmbillede fra Kildetasteren: Indtastning af begravelserne foregår I Kildetasteren, som ser sådan ud.
Nyhed –

Indtast begravelsesprotokoller og gør dem søgbare

Ved at indtaste oplysninger om begravelser i Kildetasteren hjælper du andre slægtsforskere og skaber grundlag for ny viden om fortidens københavnere.
På side efter side i begravelsesprotokollerne fra Assistens Kirkegård er opført de mange ofre for koleraen, der rasede fra juni til oktober 1853.
Nyhed –

Se begravelser fra Assistens Kirkegård 1805-1862 i Kildeviseren

Nu er de tidligste begravelsesprotokoller, der dækker begravelser på Assistens Kirkegård, også tilgængelige i Kildeviseren.
Udsnit af side i begravelsesprotokol fra oktober 1918. Her vises to ud af de seks begravelser på siden. Alle seks døde af influenza. Den spanske syge ramte i modsætning til andre influenzaer primært store børn, unge og midaldrende mennesker, men ikke i så høj grad små børn og ældre. Her i oktober 1918 var teatre, biografer og skoler periodevis lukkede for at hindre smittespredning.
Nyhed –

Find forfædrene med københavnske begravelsesprotokoller

Begravelsesprotokollerne er kommet på nettet. For dig, der forsker i din egen slægt eller i sygdoms- og sundhedshistorie er disse protokoller en rigtig spændende kilde.