Gå til hovedindhold
Københavns
Stadsarkiv

Emne: 1800-tallet

Det er sparsomt med billedmateriale af de fattigste kvarterer i København omkring koleraepidemiens begyndelse. Billedet viser Peder Madsens gang, der lå ved Kongens Nytorv. Det illustrerer de forhold fattige københavnere levede under. Årstal: Cirka 1870. Foto: Københavns Museum
Side

Københavns Kommune bliver husvært

Fra midten af 1850’erne til begyndelsen af 1900-tallet mener et flertal af Borgerrepræsentationen, at kommunen ikke skal bygge boliger og agere konkurrent til det private boligmarked. Holdningen ændrer sig i takt med, at bolignøden tager til.
Grundudgravning til det nye Bispebjerg Hospital. 1908. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

Benyttet materiale og erindringsglimt

Læs om det materiale der er brugt til artiklerne om Kommunehospitalet og Bispebjerg Hospital
Ansatte og indlagt børn på Kommunehospitalet. Ca. 1907. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

Ansat på hospitalet

Stuekonerne passede de syge på Kommunehospitalet. De var ikke uddannet plejere, for sygeplejen blev først et fag sidst i 1800-tallet. Da sygeplejerskerne overtog arbejdet senere i 1800-tallet var det stadig skik at sygeplejerskerne boede på hospitalet.
Fællesstue på Kommunehospitalets mandsafdeling i 1919. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

Patienterne

Børn og voksne på samme stue. Forskel på patienternes mad alt efter deres placering på den sociale rangstige. Store stuer med mange senge og regler om hvilke bøger der måtte læses.
Kommunehospitalet med sine 800 sengepladser var opdelt i skarpt adskilte kvinde- og mandsafdelinger. De sydvendte sygestuer fik rigeligt lys ind gennem de store vinduer. Et sindrigt ventilationssystem sørgede yderligere for den nødvendige luftcirkulation. Desuden blev hospitalet forsynet med moderne installationer som gasbelysning og indlagt vand. 1870. Illustration: Kort- og tegningssamlingen
Side

To kommunale hospitaler bliver til

Koleraepidemien i 1853 gjorde det klart at København manglede rent drikkevand og et hospital med plads, frisk luft og hygiejniske principper. Resultatet blev Kommunehospitalet. Knap 40 år senere begyndte forberedelserne til endnu et kommunalt hospital. 
Kommunehospitalets hovedfacade mod Øster Farimagsgade, set fra glaciset udenfor Rosenborg Bastion i Østervold. Ca. 1865. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

To hospitaler – Kommunehospitalet og Bispebjerg

Københavns to store hospitaler har samme fødselsdag, nemlig 19. september. Med 50 års mellemrum åbnede først Kommunehospitalet i 1863, siden Bispebjerg Hospital i 1913. De to hospitalers historier fortæller om en by, der vokser, en lægevidenskab og sygepleje, der udvikler sig og et syn på mennesker og patienter i forandring.
Leg på en af byens få legepladser. Denne i Østre Anlæg. Kvinden med det hvide forklæde er en tjenestepige, der holder øje med de legende børn. Det er altså ikke arbejderkvarternes børn, der leger her. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum
Side

Alle leger

For 100 år siden som i dag leger børn. Mange lege har gennem tiden henvendt sig til både piger og drenge, men mens nogle lege er gået af mode, har andre bibeholdt sin popularitet gennem årene, heriblandet skjuleleg.
Arkitekt Nyrop vandt konkurrencen om at tegne og bygge byens nye rådhus i slutningen af 1800-tallet. Dette er hans forslag til, hvordan den kommende bygning til borgerne skulle se ud. 1890. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Stadsarkiv
Side

Borgernes slot

Efter den anden store brand i 1795 blev et nyt råd- og domshus opført på Nytorv. Knap 60 år senere blev tanken om et nyt, stort og repræsentativt rådhus luftet. Arkitekten Martin Nyrop blev valgt til opgaven, og i 1905 stod det nuværende rådhus færdigt.
Kran og skibe i Københavns Frihavn
Side

Den forsvundne havn

Havnen som arbejdsplads er i dag afløst af byggekraner og beboelse langs byens vandlinjer. På gamle fotografier kan du se den gamle industrihavn.
Farvergade omkring 1900. Få år efter blev de gamle huse på gadens venstre side revet ned og gaden fik sin nuværende fremtoning. Ca. 1887-1918. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Nyhed –

Se foredrag: Sjovere, prostituerede og pæne borgere i Farvergade

Da Stadsarkivet stadig er lukket for publikum, har vi været nødt til at aflyse byvandringen i Farvergade. Som et lille plaster på såret, har vi lavet et online foredrag, der fortæller om fortidens liv i gaden.
Portrættet af Scheibelein er taget ca. 1895. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Nyhed –

Med originalen Scheibelein på Sct. Hans

Den 6. november 1881 blev en 41-årig mand bragt ind på Sct. Hans Hospital. Han blev indlagt med diagnosen forrykthed. Læs om en af Københavns originaler.
Da bolignøden i København nåede et kritisk niveau i 1916, blev det besluttet at bygge ’midlertidige’ træbarakker til at huse mange af de husvilde børnefamilier. Billedet er fra den første barak-by, som var placeret mellem Sundholm og Sundbyvester Skole på Amager. Barakkerne blev brugt de næste 50 år. Foto: Ukendt fotograf, 1933, Københavns Museum.
Nyhed –

Københavns Kommune blev husvært

Fra midten af 1850’erne til begyndelsen af 1900-tallet mener et flertal af Borgerrepræsentationen, at kommunen ikke skal bygge boliger og agere konkurrent til det private boligmarked. Holdningen ændrer sig i takt med, at bolignøden tager til.