I starten var det mest mormoner, baptister eller brudepar, der tilhørte hvert sit trossamfund, der blev borgerligt viet . Siden blev det meget mere udbredt. Se protokollerne over borgelige vielser foretaget i København.
Start med at slå navnet op i registret. Noter år og nummer. Gå derefter til selve protokollen. Brug år og nummer til at finde den rigtige protokol.
Et register dækker flere år. Registrene er opdelt efter første bogstav i efternavnet. Hvert bogstav rummer flere år. Kvinder står under pigenavn.
Protokollerne er inddelt efter år og nummer. Brug nummeret, du har fundet i registret, til at vælge den rigtige protokol.
Muligheden for at blive borgerligt viet blev indført i 1851. Før 1851 kunne vielser i Danmark kun foretages af en præst, idet der var såkaldt tvungen kirkelig vielse.
Som følge af Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed blev borgerlige vielser i 1851 tilladt folk, hvor begge eller den ene ikke tilhørte noget anerkendt trossamfund, eller hvor brudeparret tilhørte forskellige trossamfund.
Fra 1880’erne begyndte mange, særligt socialdemokrater, at erklære sig som fritænkere. For fritænkere var det at blive borgerlig viet en grundsten i det sekulære samfund, som de ønskede at styrke. Antallet af borgerlige vielser steg derfor kraftigt.
Med ægteskabsloven af 1922 forsvandt betingelserne for hvem, der måtte lade sig borgerligt vie og borgelig vielse blev et frit valg for alle der ønskede at indgå ægteskab.
Brudgoms og bruds navn
Fødested og –dato
Ægteskabelig stilling
Bopæl (fra 1887)
Forlovernes navne og stillinger (fra 1851-87 og nov. 1896-1922)
Forlovernes bopæl, forældres navne, stillinger og bopæl (1896-1922)
Brudens pigenavn eller gommens navn, samt et omtrentligt årstal for vielsen.
Protokollerne er ikke online.
Du skal søge om tilladelse til at se en vielse, som er mindre end 50 år gammel.