Fattig, syg eller gammel?
Skiftende institutioner i Københavns Kommune har taget sig af behandling og pleje af byens trængende indbyggere. Hospitaler, fattiggårde og stiftelser har haft opgaver, der i mange variationer har taget sig af mennesker, der enten var fattige, syge eller gamle – eller alle tre ting på en gang.
Overgangen mellem behandling af sygdomme, sygepleje af kronisk syge og ophold på en fattiggård var flydende og ændrede sig meget gennem perioden.
Ikke alt materiale er digitaliseret
Det er ikke alt materiale fra de københavnske fattiggårde, hospitaler og stiftelser, der er digitaliseret. Der er typisk digitaliseret registre, mandtalsprotokoller og protokoller over døde. Øvrigt materiale skal bestilles i arkivdatabasen Starbas til brug på læsesalen. Se vejledning under de enkelte institutioner.