Start med disse protokoller
Hvis du leder efter en person i fattig- og forsørgelsesvæsnets arkiv, skal du starte forskellige steder alt efter hvornår personen levede:
1799-1915: Start med almisseprotokollerne med navneregistre.
1881-1940: Start med hovedregistranten med navneregistre.
Almisseprotokollerne indeholder oplysninger om personer og familier, som fik fast hjælp fra Københavns Kommune. Leder du efter en person eller en familie, der kun af og til fik hjælp, prøv interimsprotokollerne. Interimshjælp betyder midlertidig hjælp.
Hovedregistranten indeholder oplysninger om personer og familier, som fik både midlertidig og fast hjælp fra Københavns Kommune, dvs. alle typer hjælp.
Der findes også almisseprotokoller fra 1915-1928, men de mister efterhånden deres betydning.
Det skal du vide på forhånd
Du skal kende personens navn og periode for, hvornår vedkommende fik hjælp.
Hvis det drejer sig om en familie, skal du kende hovedpersonens navn og periode. Hovedpersonen er typisk faderen, alternativt moderen.
Protokoller fra fattigvæsnet på nettet
Almisseprotokoller og hovedregistranten er indgange til følgende andre protokoller på nettet: (Er indgang til betyder at de henviser til følgende andre protokoller)
- Døde og dødfundne 1799-1864
- Forsørgelsesprotokoller 1816-1891
- Interimshjælp 1816-1925
- Husvildeprotokoller 1867-1928
- Sygehjælp 1872-1933
- Ekstra almisse 1874-1915
- Uegentlig fattighjælp 1893-1933
Der er navneregistre til alle protokoller.
Protokoller fra fattigvæsnet, som ikke er på nettet – A-, B- og C-protokoller
Der findes andre protokoller til fattigvæsnet, som ikke er digitaliseret. De vigtigste er de såkaldte A-, B- og C-protokoller, 1870-1933. A- og B-protokoller handler om fast hjælp, C-protokollerne handler om børnebidrag til børn født uden for ægteskab.
Hvis du finder en henvisning til en protokol, som ikke er lagt på nettet, kan du kontakte læsesalen og bede om et opslag og høre, hvad der står i henvisningen. Hvis det drejer sig om opslag i mange protokoller, må du selv komme ind og gennemgå protokollerne.
Der findes også et alfabetisk stikordsregister samt sagsfortegnelse til A-, B- og C-protokollerne.
Forskellen på indenbys og udenbys hjælp
Du vil møde begreberne indenbys og udenbys hjælp mange gange i fattigvæsnets protokoller.
Indenbys betyder personer, som Københavns Kommune skulle forsørge. Udenbys betyder en person, bosat i København, som en anden kommune, et sogn eller et amt skulle forsørge.
Udenbys personer står i fattigvæsenets protokoller på samme måde som indenbys personer. Den eneste forskel er, at der tit står et forsørgelsessted ud for personen, dvs. det sted, som København sendte regningen til.
Hvad er bevaret fra fattig- og forsørgelsesvæsnets arkiv?
Fattigvæsnets protokoller er stort set bevaret. Sagerne med papirer om de enkelte personer og deres familier er derimod kasseret og findes stort set ikke mere.
De forskellige protokoller henviser til hinanden. Når du skal finde oplysninger om en person eller en familie, der fik understøttelse, skal du derfor følge dem fra protokol til protokol.
Hvad dækker betegnelsen fattig- og forsørgelsesvæsnet over?
Fattig -og forsørgelsesvæsnet er her brugt som fællesbetegnelse for:
- 1799-1857: Københavns Fattigvæsen
- 1858-1997: Magistratens 3. afdeling
Indtil 1891 brugtes kaldenavnet ‘Fattigvæsnet’. Efter 1891 brugtes kaldenavnet ‘Forsørgelsesvæsnet’.
Tip
Tallet bag en skråstreg er årstallet. Fx betyder 76/89 løbenr. 76/1889.
Litteratur, lovgivning og film
Lovgivning
Der er mange love om fattigdom og forsørgelse i perioden. Her kommer et bud på nogle af de vigtigste:
- Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsnet af 9. april 1891(åbner i ny fane)
- Oversigt over lovgivning og hovedpunkterne i lovgivningen, 1849-1933(åbner i ny fane)
Kongelig approberet Plan for Fattigvæsenets Indretning og Bestyrelse i Staden Kiøbenhavn og dens Forstæder af 2. juli 1799
Lov om det offentlige Fattigvæsen af 9. april 1891
Litteratur
Conrad, Rud.: Den offentlige forsorg, s. 206-256, i ’København 1840-1940’ ved Axel Holm og Kjeld Johansen, 1941.
Hansen, Peter Wessel: Til nytte for det almindelige. Trinitatis Arbejdshus 1790-1814, i Historiske Meddelelser om København 2004, s. 5-30.
Jørgensen, Harald: Omsorgen for børn og unge i København gennem 250 år, 1970.
Jørgensen, Harald: Fra arbejdsanstalt til forsorgshjem. Træk af den offentlige forsorgs udvikling i København igennem de sidste 150 år, 1972.
Vedel-Petersen, K.: Københavns Kommunes Forsørgelsesvæsen, s. 285-300, i ’Københavns Kommune i Aarene 1914-1921’, 1931.
Litteraturlisten er ikke udtømmende.
Film
Mennesker i et Hus. Film om Københavns Forsørgelsesvæsen, 1943. Instruktør: Theodor Christensen. Varighed: 38 minutter.