Alderdomsforsørgelse 1891-1928

Her kan du finde oplysninger ældre mennesker, der modtog alderdomsforsørgelse eller aldersrente. Datidens form for folkepension.

Ældre kvinder på en bænk i solen i De Gamles By, 1920'erne. Foto: Peter Elfelt, Københavns Stadsarkiv

Om alderdomsforsørgelse og aldersrente

Alderdomsforsørgelse var datidens form for folkepension.

Alderdomsforsørgelse ændrede navn til aldersrente i 1922.

Brug protokollerne, hvis du har fundet personen i hovedregistranten med henvisningen Aldfors., A.R. eller U.A.R og et løbenummer.

TIP: Oplysninger om ældre før 1891 kan findes i fattigvæsenets protokoller.


Alderdomsforsørgelsesprotokoller 1891-1923

Start med at finde personen i registret. Registrene er inddelt i år, herefter alfabetisk efter efternavn. Brug år og løbenummer fra registret til at vælge den rigtige protokol.

Husk at tillade Pop up vindue! Se hvordan her


Udenbys og indenbys aldersrente 1924-1928

Vælg først protokol efter forsørgelseskommune. Brug herefter løbenummeret fra hovedregistranten til at vælge den rigtige protokol.

Der optræder kun personer, som er døde eller fraflyttede i perioden.

Husk at tillade Pop up vindue! Se hvordan her


Forkortelser

Aldfors. = Alderdomsforsørgelse

A.R. = Indenbys aldersrente

U.A.R. = Udenbys aldersrente

Indenbys betyder personer, som Københavns Kommune skulle forsørge. Udenbys betyder en person, bosat i København, som en anden kommune skulle forsørge.

Det skal du vide på forhånd

Personens navn og vide, hvornår vedkommende fik hjælp.

Disse personer optræder i alderdomsforsørgelsesprotokollerne

Værdigt trængende mænd og kvinder over 60 år, der:

  • Ikke havde fået fattighjælp i 10 år og ikke havde selvforskyldt trang,
  • Ikke kunne forsørge sig selv og sin familie,
  • Ikke havde en vanærende dom,
  • havde opholdt sig i landet i de sidste 10 år.
  • havde dansk indfødsret

Oplysninger i protokollerne

  • Kredsbogstav/nr. og alderdomsforsørgelsesnummer
  • Navn, stilling (frem til 1923 også eventuel familie)
  • Fødselsdato og –sted
  • Civilstand
  • Bopæl
  • Adresse (frem til og med 1909)
  • Forsørgelsessted
  • Tilstået understøttelse
  • Bemærkninger (indeholder tit dødsdato)

Aldersrenteprotokollerne indeholder desuden oplysning om en gift mands hustru, dvs. hendes navn, evt. fødenavn, fødselsår og fødested.

Leder du efter en adresse efter 1909, prøv Politiets registerblade

I 1891 blev byen opdelt i 3 kredse: Øster, Vester og Nørre Kreds. Indre by blev delt mellem Øster og Vester Kreds. I 1917 blev en 4. kreds, Sønder Kreds, oprettet.

Særlige oplysninger

I alderdomsforsørgelsesprotokollerne fra 1910-23 er der ofte stemplet ”kartotekskort udstedt” under den enkelte indførsel. Det betyder, at man kan finde personen i aldersrenteprotokollerne 1924-1928 under samme nummer. Man kan kun finde personen, hvis personen er død eller fraflyttet i perioden.

Protokoller om alderdomsforsørgelse, som ikke er på nettet

Der findes nogle protokoller til alderdomsforsørgelse, som ikke er digitaliseret. Det drejer sig om de såkaldte A70-protokoller, 1900-1922.A70 betyder A-protokol, faneblad 70.

A70-protokollerne handler om udenbys personer, der modtog aldersrente i København.

Hvis du finder en henvisning til en A70-protokol, kan du kontakte læsesalen, bede om et opslag og høre, hvad der står i henvisningen. Personen har det samme nummer i A70-protokollen som i Udenbys aldersrente-protokollen 1924-1928.

Papirsager

Der er bevaret enkelte sager, 1892-1915 og 1925, til protokollerne. Sagerne er ikke digitaliseret.


Eksempel

Sofie Marie Mathilde Caroline Jacobsen står i hovedregistranten 1912-19 A-K. Hun har nr. 7636 i alderdomsforsørgelsesprotokollen 1910-23.

I protokollen er der en henvisning til alderdomsforsørgelses-protokol nr. 5848 N.

Ved opslag viser det sig at være hendes mand Jens Christian Jacobsen, død 1917.

I protokollen er der også stemplet ”kartotekkort udstedt”. Det henviser videre til, at hun kan findes i aldersrenteprotokollen, løbenr. 7636. Her kan man se, at hun er død d. 24.6.1927.