AFLYST - Online introduktion til indtastning af arkivmateriale og udveksling af erfaring med indtastning i Kildetasteren. 

Kildetasteren 

Kildetasteren er arkivets online værktøj, hvor frivillige indtaster arkivmateriale, så det bliver søgbart – og dermed lettere at bruge for slægtsforskere, historikere og alle andre interesserede. Du kan være med! Eneste krav er omhyggelighed, grundighed og en god sjat gåpåmod. Er du god til at tyde håndskrift, er det selvfølgelig en stor fordel. 

Indtastning af borgerlige vielser  

I sommeren 2024 åbner vi for et helt nyt indtastningsprojekt, hvor du kan være med fra starten. Vi skal taste borgerlige vielser 1851-1922. Muligheden for at blive borgerligt viet blev indført i 1851. I starten var det mest mormoner, baptister eller brudepar, der tilhørte hvert sit trossamfund, der blev borgerligt viet. Siden blev det meget mere udbredt 

Sådan foregår en online tastecafé 

Du deltager i Tastecaféen, der foregår via mødeplatformen Teams, ved at klikke på linket nedenfor på tidspunktet for start. Vi starter med en kort intro til indtastning. Arkivaren deler sin skærm, så du kan følge med. Derefter taster vi sammen, får vendt problemstillinger og delt erfaringer. 

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. 

05.
december
Tid
Lokation
Online
Pris
Gratis