Familiebillede 1866. Foto Ukendt fotograf, privat eje

Seminar: Forskere genskaber historiske livsforløb og slægtsforbindelser ved hjælp af folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller.

OBS – Arrangementet er desværre flyttet til den 22. september pga. sygdom.

Hør professor, dr. phil. Anne Løkke og lektor, ph.d. Barbara Revuelta-Eugercios samt arkivar Signe Trolle Gronemann fortælle om forskningsprojektet Link-Lives. Her arbejder forskerne med at etablere historiske livsforløb og familieforbindelser ved at forbinde arkivernes kilder om den samme person. Frivillige har i årevis investeret tusindvis af timer i at indtaste de håndskrevne oplysninger systematisk og omhyggeligt, så forskerne nu kan anvende de nyeste computerteknologier i arbejdet. Målet er at skabe en database med livsforløb over alle personer, der har boet i Danmark siden 1787. De mange livsforløb kan bruges til forskellige typer forskning, såsom slægtsforskning, historie-, demografi- og sundhedsforskning og vil give forskere mulighed for at undersøge de sociale og biologiske mønstre, der tegner sig på tværs af generationer.

27.
april
Tid
Lokation
Hovedkassen, Københavns Rådhus
Pris
50 kr.