Fem forbandede år. Sådan huskede mange københavnere årene fra 1940 til 1945, hvor den tyske besættelse af Danmark satte sit uhyggelige præg på byen. I begyndelsen af krigen mærkede de fleste først og fremmest krigen, når der manglende varer i butikkerne. Men fra 1943 kom krigen for alvor til København. Der var oftere og oftere skyderier og sabotage, hippoer og gestapofolk gjorde gaderne usikre og byens jødiske befolkning måtte flygte.
På denne byvandring oplever vi besættelsestidens København set gennem københavnernes øjne. Byvandringen tager nemlig udgangspunkt i helt almindelige københavneres besættelsestidshistorier hentet fra de mange erindringer, der blev afleveret i Københavns Stadsarkiv i 1995.