Danmarkshistorie og erindringsindsamling
Danmarkshistorien har været i fokus i 2017 – ikke mindst med DR’s stor anlagte fortælling Historien om Danmark, hvor også Stadsarkivet medvirkede. Men det har været danskernes – eller københavnernes – egen historie, der har optaget os mest i Stadsarkivet.
Med indsamlingsprojekt Giv det videre 2017 har danske arkiver over hele landet indsamlet erindringer. Vi har selvfølgelig også deltaget og de erindringer der omhandler København, vil blive bevaret i Stadsarkivets samlinger.
Gennem erindringer skriver danskerne selv med på historien og erindringerne er derfor en rig kilde til viden om livsforhold og forandringer i hverdag og samfund især i tiden efter 2. verdenskrig.
En del af en større samling
Stadsarkivet har indsamlet erindringer i mange år. Særligt to indsamlingsinitiativer i 1969 og 1995 er afspejlet i samlingen. Her finder du københavneres beretninger om kvarterer, skoler, daglig-, arbejds- og familieliv.
Der er mange måder at bruge samlingen på. Man kan læse erindringerne for sin fornøjelses skyld, inddrage dem i en skoleopgave, udvælge nogle til godnathistorie eller man kan søge viden om sin bydel, sin gade eller måske endda sit hus.
Barndommens jul – et uddrag af en af de nytilkomne erindringer
Blandt de erindringer, der er kommet ind i 2017 er julen også et tema.
Ivar Karl (f. 1919) fortæller om julen, dengang han var barn i 1920’erne, i en erindring, der oprindelig var skrevet til barnebarnet Solvej:
”Det første tegn på julens komme var, at vi skulle slagte en gris. Det var en meget begivenhedsrig dag for os børn. Slagteren kom allerede fra morgenstunden. Med sig havde han mange sære redskaber og et stort kar, som grisen skulle ned i når den var slagtet. Slagterens hest blev omhyggelig sat på stald af min far selv, ellers var han ikke med til slagtningen, han kunne ikke lide at se grisen blive stukket, og blodet der løb ud.
Under meget skrig og skrål blev grisen hentet ud fra stalden. Der var lagt en stige henover det store kar, og grisen blev bundet fast til stigen, og der blev stillet en spand, hvor blodet skulle løbe ned. Min mor stod med en lang grydeske og rørte i blodet når det løb ud for det skulle jo bruges til blodpølse. Så blev stigen rejst op mod muren så det sidste blod kunne løbe ud, imens blev karret, som slagteren havde haft med fyldt op med kogende vand, som den døde gris blev sænket ned i.
Når den igen kom op var hårene så bløde, at man kunne skrabe dem af med en skarp kniv. Når skrabningen var færdig blev grisen vasket, så den var fuldstændig ren udvendig. Derefter blev den skåret op så al indmaden kom ud, og så blev der travlhed med alt det der skulle gøres, og det blev langt hen på aftenen før det sidste stykke var skåret ud.
Vi børn fik grisens blære, som vi brugte som fodbold, efter at have pustet den op, så længe den holdt til det.
Nu havde vi sul og meget andet godt til julen.”
Din erindring i 2018?
Også i 2018 har du mulighed for at skrive med på historien og indsende din erindring til Giv det videre.
Et tip, hvis du har svært ved at se for dig, hvad andre mennesker vil finde interessant at læse om: Læs en masse af de eksisterende erindringer og læg mærke til, hvad du selv finder interessant!
Og husk – ved at bidrage med din erindring giver du en gave til fremtidige generationer af historieinteresserede. Måske din erindring skal handle om julen 2017?
Glædelig jul!